Snorkeskinne

 

Ved du at du kan få hjælp hos os, hvis du snorker?

 

Man snorker på grund af en afslapning af musklerne i halsen, hvilket giver mindre plads i svælget.

 

Hos 30-50% er snorken desuden et symptom på søvnapnø som er en alvorlig medicinsk tilstand. Ved søvnapnø forekommer der afbrydelser i vejrtrækningen under søvnen, hvilket resulterer i en dårlig søvnkvalitet. At snorke er nemlig et faresignal, der fortæller, at lungerne ikke får ilt nok. Det stresser kroppen.

 

Lider man af søvnapnø sover man ofte meget uroligt, sveder meget under søvnen og skal ofte på toilettet om natten.

Resultatet bliver tit, at man kan lide af morgenhovedpine, træthed, manglende energi og man kan være mere irritabel i dagtimerne.

 

Men heldigvis kan snorken behandles - også uden kirugisk indgreb. Både snorken og søvnapnø kan afhjælpes ved at sove med en snorke-skinne, som du kan få lavet her på klinikken.

 

Skinnen hedder en OSS-skinne og bliver specialfremstillet i hvert enkelt tilfælde. Vi laver altså et aftryk af dine tænder her på klinikken, og herefter bliver skinnen lavet af Elysee Dental laboratorie. Den er udviklet i et samarbejde imellem flere tandlæger, Tandlægeskolen og Odense Universitetshospital.

 

OSS skinnen virker ved at sørge for bedre plads i mund og svælg til vejrtrækning. Når du ved sengetid indsætter snorkeskinnen, sørger den for at holde underkæben lidt længere fremme end normalt, således at der skabes friere luftvej ned til lungerne.

 

Denne enkle løsning, der ikke føles ubehagelig, men hurtigt bliver en vane, kan forbedre din søvn dramatisk.

 

 

 

 

Døjer både du og dine omgivelser med snorken, så vil vi gerne hjælpe!