Ved du at du kan få hjælp hos os, hvis du snorker eller lider af søvnapnø?
Man snorker på grund af en afslapning af musklerne i halsen, hvilket giver mindre plads i svælget.
Hos 30-50% er snorken et symptom på søvnapnø som er en alvorlig medicinsk tilstand.

Hvad er symptomet på søvnapnø?
Symptomet på søvnapnø er uregelmæssig snorken med stille perioder på mere end 10 sekunder. Det er ofte ægtefælles, der generes af dette, og mange ægtefæller finder et andet sted at sove. Mange siger, at man holder op med at trække vejret. Men iagttager man en person med søvnapnø vil man se, at vedkommende kæmper for at få luft med kraftige vejrtrækningsbevægelser men der kommer ikke luft igennem. Først når apnøen brydes i forbindelse med forstyrrelse af søvnen, kommer luften igennem med en høj kraftig snorken. De stille apnøer kan være 10-20-30-40-50 sekunder lange. En patient med søvnapnø vil ofte sove meget uroligt. Om dagen klager søvnapnøpatienter over træthed/søvnighed, morgenhovedpine, manglende energi, øget irritabilitet.
Snorken kan behandles
Men heldigvis kan snorken behandles- også uden kirurgiske indgreb. Både snorken og søvnapnø kan afhjælpes ved at sove med en antiapnøskinne som du kan få lavet her på klinikken.
Skinnen hedder SomnoDent antiapnøskinne og bliver specialfremstillet i hvert enkelt tilfælde. Vi laver et 3D-scan af dine tænder her på klinikken, og herefter bliver skinnen leveret fra SomnoMed Nordic.
Den er dokumenteret med effekt til snorken og søvnapnø. Når du ved sengetid indsætter skinnen sørger den for at holde underkæben lidt længere fremme end normalt, således at der skabes en fri luftvej.
Du kan tale, åbne munden og drikke med skinnen i munden.